Nyheder

Referat fra kaffem?det.d.2/9 ...

Pulszone-beregner

Teampuls - pulszone - beregner
Beregn dine pulszoner


Pace-tabeller

Teampuls - Pace - tabeller
Pace-tabeller - se dem her


Galleri

Teampuls - Galleri
Se mere klik her


Teampuls - Galleri
www.fitnessfritid.dk

Det er koldt og man må løbe sig varm

2. juledag - lørdag og klokken er 10:01. 25 friske løbere var mødt op til en tur i det friske vejr.

Vinden var svag, solen kiggede skarpt frem og temperaturen var 1-2 grader. Efter et par døgn med tøvejr og lidt vådt nedbør var det vådt og glat mange steder. Så med forsigtige skridt løb vi via Trangkrogen til skoven - og nogle som tog en afstikker til Søsterhøj med dræber Thomas-tempo i front.
 
Fra Søsterhøj (efter kort opsamlingspause) gik turen ned til Mosgaard og så ned i skoven igen - og så et lang træk hjem igen. Der var stemning til lidt race, men underlaget gjorde det svært at holde et jævnt tempoet. Pludselig opstod der tumult på stien i skoven. Chefen - Knud Tønner - vil nok hårdnakket påstå at der blev skubbet og mast i geledet OG at han derfor blev nød til at vise et kontrolleret rullefald på asfalt, is, mudder og andet guf . Men rygter vil sige at Chefen måske har prøvesmagt så meget på juleanden, at balancen simpelhen havde fået sideforskydning ... Nå, men hurtig som en ninja var chefen på benene igen - og efter et tjek af knæ og hænder - fortsatte vi i lidt langsomme tempo. Men kendetegnende for Mr. Tønners indstilling da vi nåede Tangkrogen efter 16 km var bemærkningen: "Dejlig tur, skønt vejr" og smilet bredt i hele ansigtet. Respekt mester!
 
Tak for en god dag. Friskt at så mange tog turen - mon ikke mandag også vil vise stor tilslutning. Jeg tror og håber det.
 
// U. Roos

Postet 26/12 2009
 

SideWalk webbureau - weblsninger og sgeoptimering