Nyheder

Referat fra kaffem?det.d.2/9 ...

Pulszone-beregner

Teampuls - pulszone - beregner
Beregn dine pulszoner


Pace-tabeller

Teampuls - Pace - tabeller
Pace-tabeller - se dem her


Galleri

Teampuls - Galleri
Se mere klik her


Teampuls - Galleri
www.fitnessfritid.dk

Anne-Mette Ougaards løbsberetning

                             Aldrig mere marathon. Det her var sidste gang. Færdig slut.   
 
 
  
 
Det startede ellers godt fredag morgen. Vi var med bussen, sammen med et blandet selskab af 1900medlemmer og folk udefra. Jeg havde medbragt børn og svigerbørn, idet Jakob - min søn - skulle løbe sit første maraton, og så var det jo nærliggende at gøre det til en familietur.
 
Busture kan jo bruges til meget forskelligt. Peder Troldborg rettede matematikopgaver, Johanne forberedte sandsynlighedsregning, Dorte læste grammatik, Anders Samuelsen forhandlede finanslov og Connie forskede i sit pulsur; ifølge den medbragte manual skulle dette ur have helt utroligt mange avancerede og smarte funktioner, som ikke før er set på de gængse modeller. Men det var nu ikke lige til få det til at fungere. Så det var jo godt, at Hugo sad ved siden af og kunne hjælpe. Det lykkedes således med fælles indsats at komme frem til, at det var en manual til en Nokia mobiltlf. som var kommet med…
Jeg selv studerede mest dagens udgave af Jyllandsposten, Pulssektionen (!) hvor der var lille omtale og billede af mig selv og Jakob.
 
Lørdag: en skøn dag, hygge med familien, zoologisk have, fortovscafeer, pasta, vand, cola, italiensk restaurant, måske en enkelt weissbier…og så tidligt i seng.
 
Søndag  - marathon.
Jeg var klar, lidt bekymret for varmen, men ellers var alt som det skulle være. Lidt bekymrende var det også at opdage en 4:30 ballon i mit startområde (G); men jeg kunne jo så tænke lidt på Donna Paula som startede sammen med Toni Kjær i CPH, og alligevel fik kæmpet sig op.
 
Det tænkte jeg faktisk meget på de første 10 km, hvor der gik alt for meget krudt på at komme udenom folk, holde øje med dem der lige skulle vende sig om og tage billeder og i det hele taget løbe zigzag og undgå at falde. Jeg får de første ideer til denne artikel, som jeg synes skal handle om bl.a. kunsten at få tilmeldt sig i den rigtige startgruppe. En splittid på 56 min er i overkanten, men jeg havde stadig troen på at jeg kunne nå en rimelig tid.
 
Omkring 13km fik jeg øje på 4:00 ballonen (orangehåret skotte med kilt) og fik også ligeså stille indhentet ham, det gjorde at tempoet blev sat lidt i vejret og også humøret.
 
Halvmaraton på 1:59, det er stadig for langsomt, og jeg synes varmen begynder at genere - skal bare have vand hele tiden.  De positive tanker bliver sværere at finde frem til ?!?!  Faktisk beslutter jeg ved 28 km dels at droppe at skrive denne artikel, dels helt at droppe at løbe maraton fremover.
Fra 30 og hjem….tjah, det handler om at komme igennem. Der skal bare hældes vand på hele tiden, og benene er ualmindeligt tunge.
Det går i al sin gru op for mig, at jeg risikerer at blive slået af Søren Chr., men ikke engang det kan få tempoet speedet op;-)
Familien står ved 37km og hepper, det er jo skønt at se dem igen! Og endelig når jeg Brandenburger Tor, som ser ualmindelig flot ud i solskinnet.
 
En sluttid på 4:17, ja ja, jeg kom igennem - og Berlin er jo en fantastisk by at løbe i, uanset hvordan det går. 
Får i målet kontakt med Jakob, som havde et fint løb, en god oplevelse - fik problemer med knæet til sidst, men havde ellers overskud hele vejen og kom igennem på 3:47.
 
I aftenens løb finder jeg ud af, at SCS kom ind på 4:19, så jeg har stadig håneretten, og kan således med nogenlunde oprejst pande møde de andre pulsløbere på den irske pub. Skønt at høre om rigtig mange gode tider, personlige rekorder og ikke mindst debutanternes fantomtider.
 
Men beslutningen står fast, ikke flere maraton. Det er sgu for hårdt, og jeg er for gammel. (Hørt på pub: "Anne-Mette hun er sådan en sød dame..." ) Der er jo mange andre gode løb man kan deltage i, det behøves jo ikke at være maraton det hele.
 
Tak for en dejlig tur, vi ses til træning.
 
Hilsen Anne-Mette
PS: Mens jeg skrev dette kom der lige en mail fra Jakob: "hvordan er det med Hamborg? Er der noget fællesrejse og hvordan melder man sig til?" 
Hrmmmm Hamborg, skulle man lige overveje??? Hvornår er det…oki, den 25. april. Jo men det er jo et fedt løb, så deeeet….
 
 
Af. Knud Tønner

Postet 23/09 2009

 

SideWalk webbureau © - webløsninger og søgeoptimering