Nyheder

Referat fra kaffem?det.d.2/9 ...

Pulszone-beregner

Teampuls - pulszone - beregner
Beregn dine pulszoner


Pace-tabeller

Teampuls - Pace - tabeller
Pace-tabeller - se dem her


Galleri

Teampuls - Galleri
Se mere klik her


Teampuls - Galleri
www.fitnessfritid.dk

From Marselis to Chicago

 First we take Marselis….then we take Chicago but in between…

Det var September det var Søndag og solen skinnede som om den ikke viste at sommeren var ovre. Forsigtigt trækker jeg 1900 singlet’en over hovedet og kan mærke at jeg har kriller i maven. Århus ½ Marathon, en milepæl, en guide-line for hvor god formen er, starter om 3 timer..

Mærkelig sæson, eller som Knud siger den er bare ikke lige som sidste år, men du har ikke løbet så længe så det med at stagnere har du ikke prøvet før. Hmm håber han har ret, det har han haft så mange gange før og selvom vi til Felix 50 års fødselsdag ( igen igen igen ) snakker taktik aftenen før så er jeg stadig ikke helt  sikker på at jeg er hvor jeg skal være rent formmæssigt. 

Nå ind i bilen ud til Viby ind i skole gården pyh det bliver varmt men det kan jeg godt li at løbe i så ingen panik. Jeg får afleveret min far i værdiopbevaring (altså han skal tage imod værdier det er ikke ham der skal opbevares) og jeg kigger på rækken af smilende kvinder der bare glæder sig til at lange mit løbe-nummer over disken.  Så er det også på plads nu skal der varmes op så hoved, mave og ben kommer på plads.

Nu er klokken næsten 11 og Audi R 8’eren gasser op og gør os opmærksomme på at nu varer det ikke mange sekunder før starten går…jeg lister ind bag start snoren til de hurtige drenge. 

Bang…så gik starten og af sted med os. Feltet er stærkt. Ud af 1500 løbere er der mange kendte ansigter nogle af dem er lige så opsatte på PR/en god tid som jeg er. Vi kæmper om placeringerne helt i front og som aftalt med Knud så er det ok at løbe ”for” stærkt de første 2-3 km men derefter er det med at finde de 3.50 pr. km. som rækker til en PR sluttid. Alt kører som planlagt, faktisk løber vi så stærkt at vi først bliver overhalet af Bornholmeren, Karsten og et par andre rigtig hurtige drenge efter 5 km.  Henrik Toft og jeg ligger side om side som vi har gjort nogle gange før, Kenneth forsvandt hurtigt det viste sig nemlig at han hellere ville binde snørebånd end løbe om kap, i hvert fald i denne Søndag. Tak for det Kenneth.  Ulrik og Knud har også trukket sig i konkurrencen under dække af at de skal være fartholdere. Hmmm så er der lige ham der Michael Munk….damn hvor blev han af..nå han går nok snart kold med det tempo han lægger ud i…… 

1 0 km i 38.30 perfekt ..har sat det nyligt indkøbte GPS ur til at bippe for hver 3 km og hvis bare den siger 11.30 så kører det og det gør det. Ved 14 km begynder Toft at pruste hmmm har jeg sat farten op…bip..næh sidste 3 km (12-15km ) på 11.33 så lige i skabet hmmm så må han jo være træt…jeg prøver lige at sætte farten lidt op 500 meter og så ned igen, jo den er go nok nu pruster han endnu mere. Jeg kan se en hel flok 1900 tilskuere incl. Anders Lade (som er samme årgang som mig 1968) stå og råbe…jeg kan slet ikke styre løbe lysten og stikker af fra Toft og vores ven fra Odder. Jeg flyver simpelthen forbi Anders og de andre tilskuere som jubler over dramaet på Brabrandstien og træerne vokser ind i himlen tror jeg. Totalt høj og med gåsehud hamrer jeg forbi det sidste væske depot og nyder hvert sekund….helt hen til bakken op mod skolen hvor det går op for mig at der jo faktisk stadig er 2 km til mål. Godt man er stædig de får mig IKKE! Som kaldet kører Stofa Steen op på siden af mig på cykel da der mangle 1.5 km og rækker vandflasken frem (Steen du er der altid for os du er fantastisk ) men jeg ryster på hovedet ..jeg løber, jeg har ikke tid til at drikke. Jeg løber en Esbjerg løber ind og tænker på om man mon kan kaste op og løbe samtidlig…

Så er skolen der igen ind, rundt om hjørnet ind i skolegården men ak og ve der er ikke mere at skyde med og min nye ven fra Esbjerg spurter fra mig og slår mig med 3 sekunder men det gør ikke noget jeg satte PR med halvanden minut så jeg er lykkelig. Formen er der og i bonus blev jeg klubmester i M40-klassen.

Jeg vender mig om, og lige bag mig kommer Toft, og hvem kommer så der…vores nye  fantastiske løber som kom på pulsholdet for mindre end et år siden og nu løber 1.23 wow..Henrik B. Sørensen du rykker så vildt. Du er klart under 3 timer på den næste hele maraton..stor PR gætter jeg på…og hvorfor overhalede jeg ikke Michael Munk er han udgået..næh han står derovre og smiler…hmmm hvad er tiden 1.15.05 !!!! Det er klasse!!! 

Nå men så gik det jo som Knud sagde. ”Når du løber så stærkt i Marselis løbet så kan du sagtens løbe 1.21.02 i Århus halv Marathon som betyder under 2.50 i Chicago”…damn nu fik jeg kriller i maven igen.

Tak for alt Knud og pulsholdet, uden jer ville livet ikke være så skægt 

Allan Strand 

 

SideWalk webbureau © - webløsninger og søgeoptimering